Fra sensommer til tidligt forår.

Alting har en ende. Også ferier. Så efter næsten fem uger landede vi så lørdag aften. Det meste af tiden var vi i hovedstaden hvor der var 30 - 35 grader om dagen, men vi smuttede lige nogle dage ned syd på til en by som hedder Pucon, som ligger i et område med en del store søer, lige ud til søen Villarrica. Derfra tog vi så på nogle guidede ture rundt i området og sikke en natur.
Den første dag lod vi os på trods af manglende træning lokke på en tur på hesteryg op gennem en skov i nærheden af et vandfald. Det sidste stykke måtte vi med stor forsigtighed gå (læses kravle) ned af en stejl trampet sti til bunden af en kløft, hvor vi kunne se vandfaldet i al sin imponerende højde (ca 80 m) med nogenlunde fast grund under benene.

Og hvad stod der så lige foran os. Såmen den vilde udgave af vores kendte havefuksia.

Også inde omkring byen stødte vi på gamle kendinge. Kun få huse havde ikke en række hortensiaer ved indkørslen. De fleste var ved at afblomstre, men nogle få blomster var der da tilbage.

En af de planter, som jeg i årevis har haft lyst til at se i virkeligheden, er Chiles nationalblomst.

Det er en slyngplante som hedder Copihue. Der er ikke længere så mange tilbage af dem, så jeg havde egentlig ikke troet, at jeg fik chancen, men da vi skridtede gennem skoven, så jeg noget lidt inde mellem træerne, som jeg syntes lignede fotos, jeg havde set af den. 

Dagen efter tog vi på en anden guidet tur ud til et skovområde i nærheden, hvor de havde sat skilte ved de træer der var mest karakteristiske for zonen. Denne gang var jeg så heldig, at jeg kom på fotoafstand af copihuen.

Er den ikke bare smuk?

Senere på dagen gik turen til det mest blå vand jeg nogensinde har set.

Og til et par meget små vandfald.

Et billede af områdets vulkan som hedder Villarrica og som kun ligger ca 10 kilometer i luftlinje fra Pucon, skal I da heller ikke snydes for.  

I lørdags var vi så tilbage i Danmark. 

Søndag var jeg lige en tur ude at vende i haven.

Der er virkelig sket noget på de fem uger vi har været væk. Våriris, dorotealiljer, erantis, vintergækker, påskeklokker, primulaer. Det pipler frem alle steder.

Det begyndte at småregne, inden jeg nåede at få lavet noget i haven i går, så jeg måtte vente til efter, at jeg havde fået fri i dag. Jeg håber at det bliver lige så fint vejr de næste dage, som vi har haft  i dag, så jeg kan komme ud at få lavet lidt mere. Nu kan jeg altså bare ikke vente længere.