Sider

lørdag den 4. august 2012

Det summer af sommer.

Her i formiddags havde vi det perfekte flyvevejr. Så der var livlig aktivitet i blomster og buske.



Sommerfuglebusken har blomstret i snart tre uger, men jeg har ikke set meget til sommerfuglene før i dag, hvor den var meget omsværmet.


 

 Også bierne havde travlt. Jeg ved ikke om I kan skimte den ca. midt i billedet.



I gladiolusen "Fiorentina"




i "Corky"

 


og i guldvalmuerne var det svævefluer (tror jeg de hedder), der havde travlt.






Humlebierne havde travlt i solhat.



"Mon der ikke er noget godt herinde?" synes denne humlebi at spørge med hele hovedet inde i drejeblomsten.


Den russiske mandstro var også populær.



Selv i den næsten afblomstrede salvie var de på jagt.


 


Nu vi er ved havens hjælpsomme dyr, kom jeg i tanke om ham her. Billedet er fra september for to år siden, og i lange tider så vi ikke noget til ham. Faktisk troede jeg, at han ikke havde klaret den strenge vinter 2010 - 2011. Men for et par uger siden, hvor jeg havde gået ude i haven til efter klokken ni, hørte jeg en puslen i et hjørne af vores brændeskur, som jeg først troede var en fugl, indtil jeg forsigtigt kiggede ind. Kameraet havde jeg lagt ind forinden, så I får det her gamle billede i stedet. Jeg ved ikke om det er ham, der holder min sneglebestand nede på et tåleligt niveau, men jeg er i hvertfald glad for, at han stadig pusler rundt på sin aftentur.

Hav en god Week-end.

5 kommentarer:

  1. Ja bierne er på overarbejde i denne tid. Skønne blomster du viser. Jeg er sikker på, at vi har pindsvin i haven, ser ofte dens efterladenskaber, men snegle har vi nu rigeligt af alligevel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Ja det er da en enorm mængde snegle I kan blive ved med at samle op. Men jeg håber da, det får en ende, så I også kan få nogle friaftener på et tidspunkt.

      Slet
  2. Insekterne har meget travlt for tiden - heldigvis så er vi sikret næste års afkommere :-)

    Dejlig historie om pindsvinet -det må have været et glædeligt gensyn :) Vi havde også et for et par år siden, men har desværre ikke set det siden. Gad vide om kan kan "hjembringe" dem fra et og andet internat. Vores have er nu fuldstændigt hegnet ind, så den ville blive her. Og så kunne han også hjælpe mig med sneglene ligesom vinbjergsneglene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja med den aktivitet der har været i blomsterne må der være en masse gode frø på vej. Ja jeg blev glad for at pindsvinet så sund og rask ud. Det er nu så hyggeligt at have det til at pusle rundt.

      Slet
  3. Skønne billeder af blomster, bier og den lille pindsvin.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet