Et par fine stauder til det tørre hjørne.

For nogle år siden fik jeg tiltusket mig nogle fnuglette frø fra en, for mig helt ukendt plante. De mindede lidt om mælkebøttens frø. Nogle af dem spirede fint. Jeg har været rundt på nettet for at lede efter et navn og er næsten sikker på, at det må være en Haplopappus glutinosus. Selve blomsten er 2-3 cm og bladene er skinnende blanke. Den starter med at blomstre engang mellem juli og august og bliver ved til langt hen på efteråret, så det er en fin afløser for andre stenbedsplanter, der tit afblomstrer hen over foråret og forsommeren. Det første år tilbragte den på terrassen. Senere plantede jeg den på et af havens mest tørre steder. Det lader til at den er fuldt hårdfør.

Forrige år faldt jeg på et plantemarked for denne plante med de marguerit-agtige blomster og det fineste grå filigran løv, eller mere præcist for det fine grå løv, for den havde ikke blomster på det tidspunkt. Der stod Euryops sp. på etiketten, og det er så det nærmeste jeg kan komme på et navn. Den blomstrede fra midten af juni og til hen i september sidste år. Når den blomstre er den på højde med gemserod. Den kommer som enhver staude igen året efter og blev ikke skadet af sidste års vinter, som jo var ret mild. Da den har gråt løv, gik jeg ud fra, at den kunne tåle tør jord og indtil videre ser det ud til, at den trives fint.

Hav det godt der ude.