Sider

søndag den 15. februar 2015

Begyndervanskeligheder og et par ubesvarede spørgsmål.

Vi havde i flere år snakket om, at vi ønskede os vand i haven. Sidste forår gjorde vi så i det for små alvor af det. 
Erfaringer havde vi ingen af, men vi var enige om, at der i hvert fald skulle sættes nøkkeroser i bassinet. Jeg havde også en ide om, at der skulle en pumpe og nogle planter til at sørge for iltning af vandet, for at undgå alger. 
Altså tog vi afsted til planteskolen for at få råd, bassin, pumpe og planter. Som noget at det første faldt jeg over denne sammenplantning, som meget informativt var mærket: "Basket with 3 plants" og en angivelse af at de var til zone 2/3. Hm. Den ene var klart en iris, men hvilken? Den nåede ikke at blomstre, så det ved jeg stadig ikke.  



Til gengæld blomstrede den lille lave plante. Jeg har ledt på nettet og måske er det en Bacopa.


Den lille græs-agtige plante kunne måske være en dværg-kalmus, men jeg er ikke sikker. På forhandlerens hjemmeside stod der ud for Acorus gramineus variegatus, som jeg synes at den ligner, at de bliver solgt som vandplanter, men at de egentlig hørte hjemme i et sumpbed. Jeg blev enig med mig selv om, at hvis det var den, måtte jeg hellere helgardere mig. Jeg tog en stump fra, som jeg plantede ved bassinkanten og den har ind til videre ikke vist tegn på, at den ikke bryder sig om det.


Det blev også til denne lille stump frøbid og en "Pistia stratiotes" for at hjælpe med at holde vandet rent. Sådan to små uskyldige planter kan blive til riiiigtigt meget i løbet af en sommer.



Så med de to nøkkeroser som vi fandt på plantemarked, blev den smule vand hurtigt "overbefolket".
Jeg tog et stykke af irisen og plantede den ved siden af bassinet hen på efteråret, og det ser ud til, at den gror uanfægtet videre. Så når planterne til foråret kommer ud af deres vinterhi i drivhuset, er planen at både den, som måske er en dværg-kalmus, og den ukendte iris skal gro ved siden af bassinet. Så kommer vi også ud over problemet med at irisen vælter i stærk blæst. "Pistia stratiotes" som ikke klarede turen ind i et koldt drivhus, tror jeg ikke, at jeg køber igen. Ikke fordi jeg ikke bryder mig om den, men fordi der simpelthen ikke er plads.


Det har været alt bøvlet værd og næste sæson bliver det bare bedre. Blandt andet skal der gøres noget ved kanterne.

Hav det godt derude.

6 kommentarer:

  1. Det er morsomt og spennende med vann i hagen! Den irisen tror jeg heter Iris pseudacorus, og den gror like godt enten den står tørt eller vått. Den har gule blomster i mai i alle fall her :)
    Hva med plante den i en potte og legge steiner på toppen så den ikke velter så lett?
    Jeg har min plantet i kanten av dammen, og den vokser mye hvert år. Min må deles for den blir for stor :)

    Ha en fin søndag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja vi har haft meget fornøjelse af vores havebassin. Det er også sjovt at se, når fuglene kommer for at få vand. Jeg har selv tænkt på, at det kunne være en iris pseudacorus. Hvis det er, burde der ikke være nogen problemer med at få den til at trives. Jeg har lavet et lille "sumpbed" ved siden af bassinet, så der bliver den plantet, når vejret bliver lidt lunere.

      Slet
  2. Jeg nyder dine vandbilleder, for bortset fra nogle fuglebade er det ikke noget, vi gør i.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Her rendte vi i flere år som katten rundt om den varme grød, men nu er vi glade for, at vi gjorde alvor af det.

      Slet
  3. Ja det er dejligt med et bassin i haven, men det bliver hurtigt fyldt, for vandplanter gror hurtigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja vi nyder det. Jeg har flere gange fundet mig selv stående i en helt anden verden ude ved siden af det. Det var det tempo planterne gror i, som kom mest bag på mig. Men man lærer da heldigvis noget nyt hvert år.

      Slet