Sider

fredag den 1. maj 2015

Hedder den mon det?

For nogle år siden købte jeg denne busk, som nu står og blomstrer så fornøjet med sine mange hvide blomster. Det sted hvor jeg først havde plantet den, brød den sig absolut ikke om at stå, så den er blevet flyttet hen til et sted, hvor jorden er mere fugtig. Nu bliver den bare mere og mere tæt for hvert år, der går. Herligt når det går den rigtige vej.


På etiketten står der Osmanthus, men er det nu også helt korrekt? Eller er det mon snarere en Osmarea burkwoodii? Er der mon nogen af jer, der kender navnet?


Det er måske nemmere at afgøre på et foto, der går lidt tættere på.


For et par uger siden fik jeg den dejlige overraskelse, at denne stendaphne "Cheriton", som jeg faldt for på et plantemarked i sen-sommeren, stod med fine knopper. Der er ganske vist ikke meget af den, men den er så sød med sine små nyudsprungne blomster. Det kom helt bag på mig, at den allerede ville blomstre i år.


"Touran Scarlet" har også i løbet af ugen åbnet sine fine mørkerøde blomster. En rigtig køn farve.


Kobjælden er til gengæld ikke meget for at smile til fotografen.

Hav det godt der ude.

4 kommentarer:

  1. Desværre kan jeg ikke hjælpe dig med navnet påp den første busk. Derimod deler jeg din glæde over daphneblomsterne, som ofte har den lifligste duft.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg havde da slet ikke forventet blomster på så lille en stendaphne. Den er måske ti til femten cm høj. Jeg glæder mig til, at den bliver lidt større. Jeg ved ikke om den dufter. Det må jeg lige ud og finde ud af.

      Slet
  2. Ja se det er rigtig nok med navnet på din busk. Jeg har den nemlig også, og var sidste år misundelig på dig, fordi din er så stor og blomstrer :)
    Du kan læse mere om den her http://www.loenbaek.dk/planter/osmanthus-burkwoodii.html Osmanthus Burkoodii, hedder den. Heldige dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for linket. Jeg har været inde at kigge på sortimentet. Ak der er bare så mange smukke og spændende planter, at jeg igen må indse, at der jo ikke er plads til en brøkdel af alt det, der hurtigt smutter på ønskesedlen. Den blomstrede allerede det år jeg købte den, og det var blandt andet de fine blomster, der afgjorde, at den bare måtte med hjem.Ja jeg føler mig rigtig heldig over, at den har fået det meget bedre.

      Slet