Sider

onsdag den 24. juni 2015

Pæoner, roser og de sidste iris.

Blæst overskyet og omkring femten grader. Ikke just det man forbinder med midsommer og ferie. De lover heldigvis forbedringer til i morgen.


Silkepæonerne ser ud til at have det godt endnu. Denne har en smuk næsten vinrød farve, som det endnu ikke er lykkedes mig at få frem på et foto.


I går var jeg lige ude at binde de pæoner op, som står mest udsat, når det regner og blæser meget. Det er ikke hvert år, at jeg når det. Så nu satser jeg på, at de ikke lægger sig, hvis de store blomster bliver fyldt med vand.


Jeg var så heldig, at riddersporen ikke lagde sig i sidste uge, hvor vi fik en kraftig byge. Kan man mon håbe på, at vi får lov til at nyde den i al sin pragt i år. Det ville så være første år i lang tid, at den slet ikke bliver skadet.


Frisia er som regel en af de første roser, der springer ud.


Sympathie, som i årevis ikke har vist, om den ville leve eller dø, ser ud til, at den har besluttet sig for at vokse sig stor og flot.


Den gamle rose, som måske hedder Hermosa, er lige så flittig som den plejer.


Nostalgi har stået med store knopper i flere dage. Nu venter den bare på varmen lige som os andre.


Den sidste rose i buketten er Candella som sprang ud for et par dage siden.


Den første lilje sprang ud i det fin vejr i går, og i dag sprang Lollypop ud. Det er jo nok for tidligt at sige noget endnu. Men det ser ud til, at vi er sluppet for det store angreb af liljebiller i år.


Campanula punctata "Rubriflora", som jeg købte i foråret, sprang ud i går. Det kneb lidt at få et ordentligt billede af den.


Denne her fine lille klokke er så blød i stilkene, at blomsterne bliver fyldt med jord, men med lidt held vokser stenurten ind under til næste år. Ellers må jeg finde en fin sten, den kan hvile på. Hvis jeg husker rigtigt, har jeg set et foto af dens blå fætter, som hænger ud fra klipperne, så den har ikke det problem.


Da vi lavede bassin i haven, købte vi samtidig en sammenplantning med denne navnløse iris. Jeg havde spekuleret på, om det mon var en af de japanske. Det viste sig, så vidt jeg kan se at være...en helt almindelig gul sværdlilje, selv om den i hvert fald endnu ikke er særlig kraftig. Men pyt, jeg er da glad for den alligevel.


Irisen her var lige startet med at blomstrer, da jeg lavede sidste indlæg. Den har da helt overgået sig selv i år. 

Hav det godt der ude.

mandag den 15. juni 2015

Mens hæksaksen findes frem.

Siden sidst har sommeren heldigvis listet sig ind over os. I lørdags havde vi sat næsen op efter at grille. Bøfferne var købt, men så blev det alligevel fra stegepanden. Pyt - hvem er fornærmet over ti millimeter regn, når det hele skriger på vand. Disse tre lyserøde skønheder klagede i hvert fald ikke, selv om jeg allerede havde givet dem vand.


"Kermesina Rosé",


"Rosebud"


og "Rokoko" som desværre er blevet snuppet i et alt for stærkt lys.


Mens vi er omme i forhaven snuppede jeg lige et billede af Rosenløg sammen med lavendel "Regal Splendor". I det rigtige lys klæder de hinanden så fint.


Denne have-iris, som jeg ikke har noget navn på, har blomstret for første gang i år, men er nu ved at takke af, og der er ved at være godt gang i forsommerens stauder.



Først får i lige et par billeder af nogle af de planter, jeg købte i foråret. Her kongelys "Violetta".


Fingerbøl "Snow Timble", som sprang ud for et par dage siden, står strunk og knejser i staudebedet.


Campanula pulla pynter i stenbedet. Den er allerede blevet en af mine yndlinge.


Madame le Coultre - som trip trap er på vej ind til naboen - er ikke ny, men jeg er bare så glad for, at se den blomstre i år. Sidste år forsvandt knopperne på mystisk vis, lige inden den sprang ud.


Denne iris sprang ud i aftes, så i år nåede den lige at komme før chrysographes Black Form, som også står i staudebedet.



Staudebedet i går formiddags inden regnen tørrede helt væk.



Her aftenstemning set fra computeren den 11. juni. Iris Superstition har stået rigtig flot i år. Desværre måtte den som så ofte før lige have en støttepædagog. Nederst i billedet Stenrose. Tænk - da jeg plantede den, troede jeg, den var lidt sart. Det er der da vist ingen, der har fortalt den.


Og her i en lidt anden vinkel fra terrassen i formiddags. De hollandske iris blomstrer om kap med rosa Frisia, hemerocallis flava er ved at tage over efter de efterhånde kedelige have-iris og længst væk er den første silkepæon netop sprunget ud.


Hav det godt der ude.