Her midt i juli er der for alvor gang i liljer og dagliljer.
På turen rundt i haven tirsdag d. 10. juli fangede jeg disse med kameraet:
Yderst til højre er det "Little Bumble Bee". I midten endnu engang "Glacier Bay". Den der står lidt tilbage i venstre side, har jeg ikke noget navn på.
"Electric Orange" foran en Pieris.
En enkelt stenbedsplante sniger sig alligevel ind. Stenurt (Sedum kamtschaticum). Billedet yder den ikke helt retfærdighed.
Og ovre i den anden farveskala "Summer wine".
Fredag d. 13. juli.
Kongeliljen var sprunget ud allerede den 10. juli, men det her foto blev bedre.
"Strawberry Candy".
Lørdag d. 14. juli.
Høstfloks "Blue Paradise" sammen med en alium som stod her. I forgrunden brudeslør "
Søndag d. 15. juli.
"King George" sprang ud i regnvejr.
Mandag d. 16 juli.
Liljen "African Queen" var den første lilje jeg købte. Den gang havde vi færre bede, så den kom til at stå i staudebedet. Der har den etableret sig så godt, at jeg nu ikke tør flytte den.
Selv om denne navnløse lilje kom lige vel tidligt i gang inden den sidste frost i slutningen af april, har den alligevel mange blomster.
Sommerensian (Gentiana septemfida var. lagodechiana) har de sidste par år efterhånden fået godt fat. Den får rigtig mange blomster i år.
Montbretia "Lucifer" kommer - efter en tur i kælderen om vinteren - trofast hvert år. De andre montbretia jeg har haft sat, har ikke været nær så stabile.
"Bering" rosen fik jeg for et par år siden af to af mine kolleger. Den er jeg rigtig glad for. Selv om den ikke er så glad for den våde sommer, har den blomstret meget flottere i år end de to foregående år.
Onsdag d. 18. juli.
"Lynn Halle" i regnvejr. Nu kommer der ukrudt op alle vegne. Må se om jeg ikke kan finde et par timer med tørrevejr, så jeg kan få det fjernet.
Torsdag d. 19. juli.
"Pink Perfection" har i flere dage lovet at springe ud. I dag foldede den så sine to første pragtfulde blomster ud. I silende regn. Hvis jeg syntes at vi har haft regn i dagevis, så var det ikke noget imod, hvad vi har fået det sidste døgn. Fra i aftes og til midt på eftermiddagen havde vi fået ca 30 mm. Og det har regnet flere gange efter den tid. Det lykkedes mig at få et billede i en kort pause mellem bygerne. I baggrunden er det "Summer wine".
Hav det godt derude.