Men først lidt fra dags dato. For i dag var vi så heldige, at vi fik nogle timers sol. Herligt og jeg kan se, at flere andre steder har I været lige så heldige. Der blæser dog en kold vind, og vintergækkerne ville ikke stå stille, da jeg ville tage et billede. Så der er stadig bedre inden døre.
I mellemtiden prøver jeg at finde en løsning på mit bed ved terrassen. Der stod nogle forsømte roser, da vi flyttede ind. De fleste har fået skiftet jord, er blevet plantet om og suppleret med nogle flere. Men indrømmet - de har det ikke godt. Nogle får meldug, andre får rust, og jeg bryder mig ikke om at sprøjte dem. Faktisk burde jeg finde et helt nyt sted til dem. Eller købe nogle der er lidt mere sunde.
"New Dawn" stod her, da vi flyttede ind. Den kunne måske komme over bagerst i staudebedet eller måske ud i carporten. Jeg har ikke helt besluttet mig endnu. Specielt de sidste par tørre somre har den været meget angrebet af rust, så jeg tror ikke, at det hjælper noget, at blive ved med at lade den stå hvor den står.
"Candella" stod der også et par stykker af, da vi kom. Den ene er forsøgsvis flyttet ned sammen med silkepæonerne. Der havde den det en smule bedre sidste sommer, så måske bliver det løsningen.
Tilbage står så "Bella Rosa"
og "Nostalgi" som jeg ikke lige har fundet en ny plads til endnu.
Mit hovedbrud startede allerede i efteråret og en af grundene til, at jeg ikke er kommet videre er, at jeg heller ikke kan bestemme mig for, hvad jeg skal plante i stedet for roserne.
Hav det godt der ude. I mens vil jeg gruble videre.
Her var der desværre ikke antydning af sol i dag, men masser af blæst. Det kunne godt lyde, som om nogle af roserne er blevet mætte af dage, selvom de blomster, du viser, er smukke.
SvarSletJa måske har du ret. Billederne er et par år gamle taget tidligt på sæsonen. Selv om roserne har blomstret flittigt også de sidste par år, har de mere eller mindre bladløse grene bestemt ikke pyntet.
SletNej det pynter ikke med bladløse grene, men hvis du nu synes, at blomsten er køn og gerne vil bevare den, så er det meget godt at flytte lidt rundt på dem for at se om det hjælper. Har du prøvet Rhizo Bio, det er måske et forsøg, det kan købes hos Ernst Jensen, rosenguruen.
SvarSletJeg kender ikke Rhizo Bio, men efter at jeg så din kommentar, har jeg surfet lidt rundt og læst på lektien. Det kunne være sjovt at prøve det, og det ser ud til, at det nemt kan kombineres med at roserne bliver alligevel bliver flyttet. Tak for tippet.
Slet