Sankthansurten og dens familie.

Jeg har gennem flere år samlet foto fra haven i mapper med navnet på den familie, som de enkelte planter hører ind under. På den måde er det hurtigt at finde et foto igen. Da jeg ikke kan sige mig helt fri for at have en samlemani, er der nogle af familierne, som gennem årene er blevet repræsenteret med en del slægter, arter og sorter.
En af de familier - som en del af planterne hører ind under - er stenurtfamilien, og nu hvor det er koldt og vådt udendørs, har jeg sat mig for at lave et indlæg, som jeg længe har haft lyst til. Jeg vil starte med stenurt, som har givet det danske navn til familien. Der er mange arter af stenurt. Deres blomster minder meget om hinanden og har i  de fleste tilfælde gule, rosa eller røde nuancer. Nogle få har hvide blomster. De er også alle glade for en solrig plads med et godt dræn, og deres blade er tykke og saftholdige, men de forskellige arters blade har hver deres særprægede facon i grønne, grågrønne, grå eller rødlige nuancer. Stenurt vokser naturligt i mange forskellige egne rundt omkring i verden, og hvis man vælger forskellige arter, kan man have blomstrende stenurt fra forsommeren til hen på efteråret. Gennem årene er det blevet til en del forskellige, men de første købte jeg, fordi jeg i starten stod og manglede noget, der kunne gro et sted med sol og tør jord. Her er de i høj grad specialister. Et andet plus er, at de stort set ikke kræver pasning, og så har nogle af dem oven i købet stedsegrønt løv, som er med til at give haven lidt liv i de mørke måneder.

Bidende stenurt eller Sedum acre, som vokser vildt langs vore strande, er temmelig hurtigt voksende, men jeg kan nu godt lide den, og det overflødige er nemt luget væk. Den trives i fuld sol på tørre steder, hvor den lyser op med sit flor af gule blomster fra starten af juni til ind i juli. Efter afblomstring skal den lige pudses lidt af, så er den hurtig frisk grøn at se på igen.

Hvid stenurt Sedum album. Arten trives på et kalkholdigt og stenet voksested i op til 1500 meters højde på klipper og på tørre og halvtørre græsgange. I Danmark findes den vildtvoksende på Bornholm, men er sjælden. Ligesom bidende stenurt breder den sig hurtigt og et lille løst skud slår nemt rod.

Sedum alba "Purpureum" med det rødbrune løv breder sig knap så hurtigt. De blomstrer cirka samtidig fra midt i juni til midt i juli.

Til venstre Japansk stenurt Sedum cauticula "Lidakense". (Farven snyder på grund af lyset. Den er mere lig farven på planten ved siden af). Arten cauticula stammer fra Japan. Den trives på tørre solvarme steder.
Jeg har mistet etiketten til planten til højre, så der har jeg ikke noget navn. De blomstrer stort set samtidig fra midt i august til hen i september. De har også det tilfælles, at det går ud over blomsterne, hvis det er en våd sommer.

Denne lille stenurt er en af dem, som jeg har købt uden navn. Ved at lede på nettet har jeg fundet ud af, at det må være en Sedum dasyphyllum. Om den har et sortsnavn, ved jeg ikke. Sedum dasyphyllum stammer fra et område, som strækker sig fra det centrale Frankrig til Sydtyskland og ned til Nordvest-Afrika. I alperne vokser den fra 2000 meters højde. Den trives i sol på et sted med et godt dræn. Den starter med at blomstre midt i juni.

Høststenurt (Sedum ewersii). Arten stammer fra Himalaya og Mongoliet. De grågrønne blade får et rødbrunt skær, hvis den vokser et tørt sted. Den blomstrer fra midt i august til hen i september. Blomsterne kan blive kedelige, hvis vi kommer ind i en regnfuld periode, lige når de skal til at blomstre.

Sedum floriferum "Weihenstephaner Gold". Arten floriferum stammer fra det nordlige Kina. Den er meget rigtblomstrende. Hovedblomstringen starter i begyndelsen af juni. Sidst på sommeren starter den næste blomstring, som kan fortsætte hen i oktober.

Spansk stenurt (Sedum hispanicum) er en to-årig plante, som stammer fra Syd- og Østeuropa. Det første år udvikler den nye stængler med blade og året efter blomstrer den fra starten af juni til ind i juli. Den sår sig selv, så selvom de afblomstrede skud dør væk, er der nye planter på vej.

Sedum kamtschaticum er med sin varme farve en af mine favoritter. Arten stammer fra Kina og Korea. Den trives på en varm og solrig plads i let jord, som gerne må være sandblandet. Den blomstrer fra midt i juni til hen i juli.

Sedum oreganum er iøjefaldende med sine varme farver, når den blomstrer i slutningen af juni og det meste af juli. Den gror fint i halvskygge, men  kræver sol for at blomstre. Den beholder løvet om vinteren.

Sedum pachyclados stammer fra høje bjerge i Afghanistan og Pakistan. Den trives i en normal til tør jord i sol. Den danner store kompakte puder og beholder løvet hele året. Allerede i sidste halvdel af maj måned får den fine hvide blomster. Her har den dog aldrig været særlig rigtblomstrende.

Bjergstenurt Sedum rupestre - for jeg mener, at det må være den, som jeg har købt uden navn - selv om det har undret mig lidt, at den ind i mellem viser tegn på, at den er tørstig, når der i bøger står, at den vokser naturligt på sandede steder og på stengærde.

Sedum sieboldii "Mediovariegatum" med de flerfarvede blade venter med at blomstre til midt i oktober og står med sine rosa blomster til hen i november lidt afhængig af hvor tidligt vi får frost. Arten stammer fra Japan. Her hos os vokser den i almindelig lermuldet jord, som er skubbet lidt op, så vandet ikke kan blive stående. Den kommer hvert år, selv om jeg aldrig har haft vinterdækket den.

Pudret stenurt Sedum spathulifolium "Purpureum" til venstre danner en kompakt pude, som slutter tæt til mellem stenene. Arten stammer fra Nordvestamerika. Den trives bedst på tør sandet jord i sol. Den blomstrer mest i solrige somre. "Cape Blanco" til højre har været lidt længere om at blomstre første gang. De starter med at blomstre omkring første juni og blomstrer måneden ud.

Sankthansurt Sedum spectabile "Stardust" til venstre og "Xenox" til højre har jeg ikke haft så længe, men jeg er blevet rigtig glad for dem. Arten stammer fra Kina. De trives i veldrænet ret tør jord i fuld sol, men foretrækker at den er næringsrig.

Navnet på denne sankthansurt er smuttet, og farven er ikke så "ægte" på billedet. Jeg har haft den i nogle år efterhånden og er glad for den.

Rød stenurt Sedum spurium. Den til venstre har jeg fået forærende og kender ikke navnet. Til højre er det "Purpurteppich".

Sedum spurium "Album Superbum" til venstre og  "Variegatum" (brogetbladet stenurt) til højre. Arten spurium stammer fra Kaukasus. Sedum spurium er ekstremt tørketålende og jo mere tør og solrig vokseplads de typer med de rødlige blade får, jo mere røde bliver bladene. De starter alle blomstringen i starten af juli.

Stenhøjsguldregn Chiastophyllum oppositifolium hører også til stenurtfamilien.

Det er første år, at den har været så rigtblomstrende. Måske har den kvitteret for den lange tørre sommer, vi har haft i år. Den foretrækker i hvert fald en tør, veldrænet og kalkholdig jord i fuld sol. I Kaukasus hvor arten stammer fra vokser den i 2000 meters højde.

Den brogetbladede variant "Variegatum" har i et par år stået og skrantet, men det ser ud til at den nu er ved at finde sig til rette.

Jeg ved ikke om denne lille søde plante, som jeg købte på et plantemarked i august, har et navn på dansk. Der fulgte ikke noget navn med, da jeg købte den. I kender det sikkert. Jeg måtte bare have den. Heldigvis har vi nettet, så det lykkedes mig at finde frem til, at det er en Sempervivella alba. Arten stammer fra Himalaya. Den kræver et godt dræn og skulle kunne trives mellem sten ud i sydsiden, hvis den bliver vinterdækket. Så nu krydser jeg fingre.

Man kan ikke sige stenurtfamilien uden også at få husløgene med. Spindelvævshusløg Sempervivum arachnoides vokser i de europæiske bjerge fra Pyrenæerne til de østlige Alper, i Appenninerne og på Korsika. De vokser i sure miljøer på kiselholdig bund, på græsgange og på klipper i 2800 - 2900 meters højde.

Bjerghusløg Sempervivum montanum. Arten vokser i Alperne, på Korsika, i Appenninerne og i Karpaterne på bund med sur reaktion, på klipper, på heder med dværgbuske og på græsgange i op til 3400 meters højde. Den har bredt sig flittigt i nogle år, men det er første gang, at den har blomstret.

Til venstre Sempervivum calcareum "Bicolor". Til højre Sempervivum "Bronze" som ændre farve hen over året. 

Denne er en af de første husløg jeg købte. Jeg ved desværre ikke, hvad den hedder. Men det er nok en af mine favoritter.

Til venstre en jeg ikke kender navnet på. Til højre er det Sempervivum "Feldmaier", som jeg købte i foråret og som, da den først var begyndt at blomstre i slutningen af juni bare blev ved og ved.

De sidste tre er også navnløse. Generelt tåler husløg langvarig tørke og streng kulde, men de kræver et godt dræn.

Med den gulblomstrede husløg, hvis grågrønne rosetter er dækket af fine grå hår, vil jeg slutte dette indlæg. Hav det godt der ude i den mørke decemberaften. 

En efterårs-buket.

Hvor er det bare fantastisk, at termometeret stadig kan nå op på 17 grader, selvom vi er ved at være i slutningen af oktober. Vi har jo fået i både pose og sæk efter en så lang og solrig sommer. Der er stadig noget at nyde på en tur rundt i haven sidst på eftermiddagen.

Chokoladeblomsten købte jeg tilbage i starten af juni - i blomst- og den blomstre stadig, fordi vi har været så heldige, at nattefrosten ikke har været et smut forbi endnu. Den er allerede blevet en af mine favoritter.

Ikke så langt derfra står tæppe-pileurten. Den er netop afblomstret, men den har også gjort det godt. Den startede med at blomstre den 2. juni. Selv om den er afblomstret, synes jeg at aksene er dekorative lidt endnu, så de bliver ikke klippet af lige med det samme.

Fuksiaen står og lyser fint op. Sidste år havde en kraftig blæst knækket de fleste af grenene af nede ved roden på det her tidspunkt. Så jeg værdsætter den måske endnu mere i år, hvor den stadig står så flot.

Storkenæb "Beholders Eye" er også en af dem der bare bliver ved og ved.

Rosa "Candella" er ikke helt så kraftig i farven længere, men den er stadig smuk.

Krybeklokken og

stjerneklokke har også masser af mod på at fortsætte.

Men efteråret fornægter sig ikke. Den tidligste chrysantemum har nu blomstret et stykke tid. Og høstanemonerne er ved at se trætte ud.

Den seneste stenurt er sprunget ud.

Og vinter-snebollen som jeg købte sidste efterår står nu med en masse knopper. Jeg glæder mig meget til at den springer ud.
Hav en god aften der ude.

Der er noget ved alting.

For en gang skyld sluttede sommeren ikke, da de fleste skulle til at holde ferie, og selv om vi efterhånden godt kunne bruge noget regn, nyder vi den alligevel. Det er dejligt at kunne drikke morgenkaffen ude, inden man skal på arbejde. Og dejligt at solen stadig skinner, når man får fri, så man kan sætte sig ud og koble lidt fra, når man kommer hjem.
Sommerfuglene stortrives og ud over dagpåfugleøje og tidselfugl, som der er en hel del af, har der været endnu et par sommerfugle på fransk visit i haven.

I mandags kiggede denne kejserkåbe forbi. Den mindes jeg ikke, at jeg har set før, så jeg tog en masse foto af den for at være sikker på, at der i hvert fald var et, der blev godt. Den kredsede rundt i lang tid, men i tirsdags så jeg ikke noget til den.

Til gengæld havde vi besøg af nældens takvinge, som dukkede op for første gang i år.

Hindebæger er også godt tilfreds med at solen bare skinner.

Og brudesløren her sammen med "Nippon" bryder sig heller ikke om våde somre.

Men hortensiaen, som kom helskindet gennem vinteren, kunne godt snart bruge en god gang heldagsregn.

Sommerfugle-vrimmel.

Egentlig burde jeg have brugt week-enden på blandt andet at få klippet noget af alt det visne væk, men med op til 32 grader lørdag eftermiddag (det viste vores termometer i hvert fald) så var energien ikke overvældende. Sommerfuglene i sommerfuglebusken udviste til gengæld en enorm aktivitet. Man skulle næsten tro, at der var kaldt sammen til sommerfugle-træf i den næsten helt vindstille eftermiddagshede.

Så jeg lod saks være saks og gik på sommerfuglejagt med kameraet. Det endte selvfølgelig med, at der gik sport i det.

Til venstre er det dagpåfugleøje. Den fine orange til højre lykkedes det mig ikke at slå op nogen steder.

Det var ikke kun i sommerfuglebusken, at der var travlhed. Den lille blå, som vist hedder blåfugl, flaksede rundt i brudesløren og i skønhedsøjen var en lille brun med et par mørke ringe på vingerne meget optaget.

Den store kålsommerfugl har det med at klappe vingerne sammen, når den har sat sig i en blomst. Tidselfuglen er til gengæld ikke ked af at vise sine flotte tegninger på vingerne frem.

I morges prøvede jeg at få lidt flere billeder, men det har luftet en del, så selv om sommerfuglene blev siddende pænt, til jeg havde prøvet at tage et billede, så blev det ikke så vellykket. Her er det en admiral med hovedet nedad.

















Hav det godt derude.

Palmelilje og dagliljer.

Nu hvor sommeren er over os, og det bare er sol fra morgen til aften uden andet vand end den smule morgendug, der falder - nåh ja og så de liter, som løber gennem haveslangen, er det blandt andet palmeliljen der stjæler billedet. Jeg viste den ikke sidste år, fordi den snød, men nu står den i al sin pragt.

Billedet er nok taget for en uges tid siden. 

Der sker også noget hver dag i mit bed med liljer og dagliljer.
I har vist nok set "Corky" før, men den var bare så fotogen i går den 17. juli.

"Little Bumble Bee" er også en genganger. Men jeg kunne altså ikke lade være.

I foråret udvidede vi bedet, dels for at samle et par bede og dels for at blandt andet "Sammy Russel" og gyvelen kunne komme lidt mere ud i solen. Sidste år blomstrede "Sammy Russel" slet ikke og se nu disse smukke blomster vi bliver belønnet med.

"Gentle Shepherd" har i flere år bare stået og samlet kræfter og i går sprang den første blomst så ud. Det har jeg glædet mig meget til. Egentlig havde jeg troet, at den var helt sne-hvid, men den er alligevel fin.

Der er blevet plantet lidt ekstra ind i mellem i det oprindelige bed. Men der er stadig plads til nyanskaffelser. En af de planter, der blev flyttet der over i efteråret, er hvid skabiose. Den halter stadig lidt, men den skal nok finde sig til rette. Alunrod "Palace Purple" i forgrunden er også en af dem, som jeg købte til bedet i efteråret. Den er meget tæt på at blomstre nu. Bag ved den står en iris, som måske er Iris orientalis.

Her er den i blomst.
Det minder mig om, at jeg havde lovet at vise nogle flere af de iris, vi har i haven.

Hollandsk iris "White Excelsior" fra den 8. juni.

Her et morgen-billede af Iris chrysographes "Black Form" fra den 12. juni.

Og som rosinen i pølseenden Iris germ. "Superstition". Jeg bliver lige imponeret over både dens farve og dens højde hvert år. Den har lidt tendens til at vælte på grund af dens mange store tunge blomster. Men smuk er den.

Mange sommerhilsner fra Sydhavsøerne.

Iris-tid. 

Nu, hvor vi er kommet ind i den første sommermåned, er det iristid.

Denne super taknemmelige have-iris plejer ikke at stå her. Jeg måtte flytte den, da håndværkerne skulle i gang med at reparere garagen. Men det tog ikke pippet fra irissen. Den stod alligevel i fuldt flor d. 30. maj.

Blomme-irissen har fået utrolig mange blomster i år. Sådan så den ud d. 5. juni.

"Papillon" er også kommet til at fylde lidt bedre.

"Immortality" har vi lige købt til en udvidelse af et bed, vi er igang med. Jeg tror, den bliver smuk, når den om et par år får lidt mere end den ene stilk, som den har i år. Det er ikke alle vores iris der er sprunget ud endnu, så I får nogle flere en anden dag.

"Roter Favorit", som jeg holder meget af, er en af de planter, der har snydt i et par år. Men i år har den så til gengæld været helt fyldt af blomster. Billedet er fra den 1. juni.

Nej I slipper ikke helt for stenbedsplanter. Denne bjergfrue "Southside Seedling" er jeg super glad for. Jeg købte den sidste år og har været lidt nervøs for, om den ville overleve vinteren. Vi kan jo ind imellem have det lidt vådt.

Rypelyng er ved at være færdig med første blomstring. Men den har nydt foråret.

Nu starter stenhøjsguldregnen som står lige ved siden af.

Hav det godt derude.

Forårs-travlhed og et par af dem der snød sidste år.

Som tiden dog løber. Jeg har ikke taget mig tid til hverken at følge ret meget med på nogle af bloggene eller at få lavet nogle indlæg selv. Så det må blive til et resume af, hvad tiden er gået med. Efter en meget lang vinter kom foråret så pludselig, og alt det, der var kommet næsten en måned bag efter, fik pludselig fart på.
Vi fik også sat en del igang oven i hinanden. Taget på garagen og et par af væggene havde ikke haft godt af de sidste par vintre, og trappen foran hoveddøren havde også set bedre dage, så vi har haft håndværkere her de sidste uger. De værste er overstået, men man finder jo hurtigt på nogle flere ting, som man også gerne vil have lavet, når man nu er i gang med svineriet, så vi får også et par nye vinduer og en ny terrassedør her om et par uger.
I haven har vi fået udvidet et par bede.
Måske var det alligevel ikke så tosset, at vinteren blev så lang. I hvert fald er der nogle af de planter, som blev svidt af vekslen mellem forårssol og nattefrost sidste år, som vi har kunnet nyde i år.

Cilpinense stod i fuldt flor den 29 april. Den frøs hårdt tilbage for to år siden, og sidste år nåede jeg kun at se nogle få blomster, inden den blev svidt.

Bressingham White er også en af dem, der her i haven vover sig så tidligt frem, at den nogle år bliver svidt af nattefrosten. I år har den til gengæld stået rigtig flot.

Denne lille frittilaria som jeg købte sidste år, har jeg glædet mig meget til. Den er ikke nær så prangende som sin "fætter" kejserkronen, men er den ikke køn?

Kejserkronen som den tog sig ud 3. maj. Efter at jeg sidste år fik fjernet trædebregnen mellem liljer og dagliljer er kejserkronen blevet trukket lidt mere ind i bedet.

Engblommen har helt overgået sig selv i år. Aldrig har den stået så flot som i går efter 46 mm regn.

Samtidig med at de almindelige påskeliljer sprang ud sprang denne påskelilje også ud. Billedet er desværre ikke så skarpt, men er der mon nogen, der ved noget om den? Det er løg, der var i haven, da vi flyttede ind, og et af de første år var der et par løg, der fik en blomst, der mindede om den. Jeg prøvede at samle løgene og sætte dem lidt for sig selv, men det lykkedes ikke at få dem til at blomstre igen. Denne gang vil jeg bare lade den stå, hvor det ser ud til, at den vil gro.

Hav det godt derude.