Plantemarked-fund.

De seneste par år har jeg været rundt på et par plantemarkeder. Det eneste jeg fortryder er, at jeg ikke tog mig tid til det allerede for mange år siden. Det er både fine og spændende planter, man kan finde der. Der følger som regel en lille historie med og somme tider også et navn.
Her et udsnit af nogle af de planter som jeg ikke ved, hvordan jeg har kunnet undvære. Det bedste ved det hele er, at de ser ud til at trives.

Campanula betulifolia klarede den første vinter i fin stil.

Løvemund

Jeg var temmelig usikker på om venushår var hårdfør, men den første vinter gik det fint.

Dianthus "Watfield Joy"

Sempervivella Alba soler sig.

Sommer adonis har sået sig selv til den store guldmedalje, men alt kan overdrives så der må jeg ud at luge.

Til gengæld ville det være fint hvis Anemone silvestris også såede sig selv.

Ukendt iris pumila

Den rosa nøkkerose som vi købte samtidig nåede ikke at blomstre.

"Rendez Vous"

"White Beauty"

Ukendt primula som også gerne må brede sig.

Ukendt stenurt som i sig selv er en helt lille skulptur.

Clematis stans kan I nok tåle at se igen.

Sneglene var efter Hosta "Mount Kirishima", men jeg håber, at den skyder igen til foråret.

Stendaphne Giraldii

Stendaphne Cheriton

Jeg glæder mig til at se, hvordan de er kommet igennem vinteren, så for min skyld må den godt snart slutte.  

Hav det godt der ude.

Et par fine stauder til det tørre hjørne.

For nogle år siden fik jeg tiltusket mig nogle fnuglette frø fra en, for mig helt ukendt plante. De mindede lidt om mælkebøttens frø. Nogle af dem spirede fint. Jeg har været rundt på nettet for at lede efter et navn og er næsten sikker på, at det må være en Haplopappus glutinosus. Selve blomsten er 2-3 cm og bladene er skinnende blanke. Den starter med at blomstre engang mellem juli og august og bliver ved til langt hen på efteråret, så det er en fin afløser for andre stenbedsplanter, der tit afblomstrer hen over foråret og forsommeren. Det første år tilbragte den på terrassen. Senere plantede jeg den på et af havens mest tørre steder. Det lader til at den er fuldt hårdfør.

Forrige år faldt jeg på et plantemarked for denne plante med de marguerit-agtige blomster og det fineste grå filigran løv, eller mere præcist for det fine grå løv, for den havde ikke blomster på det tidspunkt. Der stod Euryops sp. på etiketten, og det er så det nærmeste jeg kan komme på et navn. Den blomstrede fra midten af juni og til hen i september sidste år. Når den blomstre er den på højde med gemserod. Den kommer som enhver staude igen året efter og blev ikke skadet af sidste års vinter, som jo var ret mild. Da den har gråt løv, gik jeg ud fra, at den kunne tåle tør jord og indtil videre ser det ud til, at den trives fint.

Hav det godt der ude.

Den danske flora flytter ind.

Findes der noget skønnere end et skovbryn i april eller maj, eller en grøftekant hen over sommeren, for ikke at tale om en eng med de planter, der der finder lige de livsbetingelser, som de er afhængige af. Jeg har svært ved at komme i tanke om noget. Nåh ja det skulle da være et stykke af heden eller mose eller strand. I kan sikkert selv fortsætte. Mange af de planter kan heldigvis også klare sig under mere kontrollerede forhold. Lidt afhængig af hvordan huset ser ud, og hvad hus og have grænser op til, kan man - som mange efterhånden gør - vælge planter og sammensætte bedene, så de får et mere, vildt, utæmmet og naturligt look. Indrømmet. En del af de planter der vokser naturligt her, har ikke lært begrænsningens kunst, men der er også nogle, som jeg gerne vil inviterer ind bag hækken.
I min første have (måske i ti eller tolvårsalderen) plantede jeg blandt andet hvid okseøje (leucanthemum vulgare) en plante som landmændene - så vidt jeg husker - ikke brød sig om. Men køn er den, når den står sammen med kornblomster og de røde valmuer. En anden køn lille blomst, som jeg desværre  ikke har set de sidste mange år, er blåklokke eller liden klokke (campanula rotundfolia). Den hvide okseøje kunne jeg godt finde på at genindføre i haven. Jeg tror den ville være fin sammen med nogle af de mere spinkle dagliljer. Bare en ide.
Græsser og bunddække er ikke nemt at komme udenom, når der skal vælges planter til havens bede. En af de græsser som jeg altid har syntes er smuk er hjertegræs. Jeg har plantet en nede bag i haven, hvor den er rigtig fin sammen med løvefod og den gulgrønne nellikerod Lemon Drops. Jeg troede at jeg havde et foto af dem sammen, men det må I have til gode. Det er meningen at nøgen jomfru og nogle af de andre mere forædlede løg, der står bag hjertegræsset skal flyttes på et tidspunkt, men liljekonvallerne skal have lov at brede sig.

Den hvide, den blå og den gule anemone har har vi haft i haven i årevis. De har fundet sig godt til rette og danner et tættere tæppe for hvert år. 

Den lille hulkravede kodriver (Primula veris) er kommet af sig selv. Jeg håber, at den fortsætter med at så sig selv, for jeg vil helst have, at den selv finder en god plads mellem de andre planter.

Denne søde primula er også kommet af sig selv. Jeg tror, at det er en storblomstret kodriver (Primula vulgaris).

Jeg håber at den lille stump bukar (skovmærke) bryder sig om jorden i det lille halv-vilde hjørne. 

En marts-viol. Den er da uundværlig.

Og selvom bidende stenurt konstant skal holdes i ave, vil jeg ikke undvære det smukke gule tæppe.
Hvad der ellers sniger sig ind, er ikke planlagt, men mælkebøtterne er ikke velkomne.

Hav det godt der ude.

Havefoto fra året der gik. 

Mens vi venter på den vinter, der måske kommer nu, fandt jeg lige lidt billeder fra 2014. Nogle af dem har I måske set før, men jeg håber, at det går alligevel. 

Julerose 27. december 2013

Vinterjasmin

Vinter jasminen startede med at springe ud den 23. januar, men jeg har ikke fået noteret, hvornår billedet er fra. Måske fra starten af marts. 

Krokus 23. februar

Ukendt kalkkarse 21. februar

Lyserøde hyacinter ca. 20. marts

Peberbusk 16. marts

Forårsbed 6. april

Iris "Pastel Charme" 30. april

                                                     

Træpæon "Zhu Sha Lei" 3. maj

Iris "Superstition" 23. maj

Admiral 10. juni

11. juni

Lilje "Avocado" 11. juli

Stormhat og lampepudser 16. juli.

Stolt kavaler starten af august

Ballonklokke starten af august

Opret skovranke 4. september

Montbretia omkring 10. september

Chrysantemum 16. oktober

Og som rosinen i pølseenden denne vinterasters, som jeg ikke har noget sortsnavn på, men som har jeg kendt, al den tid jeg kan huske. De første blomster sprang ud 15. oktober, så den har jeg valgt som repræsentant for november.














Hav det godt derude.

Tilbage til normalt januarvejr


I week-enden i et øjeblik hvor regn og blæst holdt en lille pause, var jeg lige en tur rundt i haven og glemte for en tid, at vi kun var nået til 11. januar. Man kan blive helt høj, når man ser, hvordan de små spæde planter titter frem fra den våde og kolde jord.
Indlægget som jeg optimistisk begyndte at skrive og ikke nåede at få udgivet i søndags, får i så nu med en del ændringer i teksten, for nu siger meteorologene til kulde fra Sibirien. Det måtte jo vende. Så i den kommende week-end skal jeg ud og have klippet juletræet i stykker, så jeg kan vinterdække. Godt at vi ikke fik smidt det alt for langt væk.

Adonis amurensis ventede da heldigvis med at folde blomst og blade ud til "Egon" var faret forbi. Jeg håber så ikke, at der er flere af den slags "voldsomme drenge" på vej. Sidste år snød den mig for blomstring, Nu må vi så se, hvad den mener om frost, for sne har vi ikke noget af, selv om det dryssede et øjeblik i dag. 

Anemone "Blue shade" er fra sidste år. Den var jeg i et øjebliks opstemthed glad for at se igen. Men uden vinterdækning tror jeg ikke, at den holder til, at det pludselig bliver vinter.

Helleborus lividus er også fra sidste år. Jeg har læst et sted, at den helst skal vinterdækkes, men med alle de knopper og det milde vejr, som vi har haft indtil nu, havde jeg trukket tiden. 

Den lille primula har været flittig siden lidt før jul.

Og denne påskeklokke, som på en mere solrig plads plejer at være lidt kraftigere i farven, har også haft travlt på det seneste. Da jeg fik set hvor langt den var fremme, var jeg på vej ind efter en saks for at fjerne bladene, som desværre ikke er sygdomsfri. Nu får de alligevel lov til at sidde lidt endnu, selvom de nok smitter de nye blade.

Så langt er det jo næsten som normalt i en mild vinter periode.

Men Iris "Spirit of Memphis" har da taget helt forkert bestik af situationen. De første erantis er kun ved at bryde jordskorpen, og vintergækkerne er heller ikke særlig langt fremme. Godt at det kun er et af skudene, der har så travlt.

Hav det godt derude.

  

I ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår. Jeg glæder mig til at følge med på alle Jeres spændende og interessante blogs i 2015.

Hav det godt der ude.